OK, Garance – her kommer det så.
Garance Doré postede her til morgen sine 10 garderobe basics og opfordrede til at man gav hende sine egne bud. Jeg vælger så ikke at give hende det, men jeg tager stadig udfordringen op. Det er jo egentlig lidt skægt virkelig at prøve at barbere sin garderobe ned til 10 ting.
1. Et par af Acnes Hug jeans i farven blackness. Jeg har på stående fod 4 par, bare i den farve, og nu er de jo lige kommet igen, så det betyder nok at der vil komme flere i skabet. Jeg kom en dag til at tænke hvad jeg skulle gøre hvis jeg løb tør, det gøs i mig og jeg rystede tanken væk.
2. Grå cashmere crewneck fra Marni med patches på albuerne. En redning hver gang jeg ikke lige ved hvad jeg skal have på og den er stadig smuk, klassisk og med lidt kant, da syningerne er med sømkanterne fremme.
3. Min Prada taske i sort Saffiano læder. Klassisk, simpel og uundværlig.
4. Et par Jil Sander simple snørresko med rund snude. De eneste der har den rette form, sål og kvalitet.
5. Coca Cola Zero – uden ville jeg aldrig kunne mønstre energien til at klæde mig på.
6. Et par “pleatede” højtaljede uldbukser i en mørk farve men IKKE sort. MIne yndlinge er et par fra Dries Van Noten, både fordi han laver dem i de skønneste farver, fordi de er fantastiske at have på, selvom man får spist lidt i løbet af dagen og så er de jo bare smukke i sig selv og på hvilken som helst kvinde.
7. En lys helt enkel skjorte med en lille krave. Den må ikke være for lang, for den skal som regel være nede i bukserne og den må ikke være feminim med alt muligt diller daller på.
8. Sorte læderstøvler! Mine sorte læderstøvler fra Hope passer til alt og de er perfekte.
9. Løse t-shirts i tyndt stof så de har et smukt fald. T-shirts skal ikke være stramme, de skal være løse, sensuelle og feminime og helst ligne de har været vasket 1000 gange, ligegyldigt om farven så er nude eller sort.
10. Jeg har længe drømt om et suit ala Lanvins Alber Elbaz – løse bukser og en bred, kort jakke. Lidt ala det han lavede for s/s 08. Så ville jeg aldrig mangle hvis jeg skulle ud en aften.
Jeg kan dog nu allerede se at jeg mangler en frakke, men jeg ville sikkert kunne udfylde alle 10 felter med forskellige frakker. Den må næsten få sin egen post!

March 15th, 2010 at 21:05
ha ha min er nem: på plads 1-9: tøj der kan tåle kiksesnalder, på plads 10: min nye oversized ivan grundahl taske (som også kan tåle kiksesnalder)