Electric Wizard på anlægget, resten af dagen står på rengøring og skrivning. Kan man skille sig af med sin telefon?
Brunchhygge på Kalasset tog sted i bukser fra Lanvin, t-shirt fra H&M, jakke fra Hope, panserarmbånd fra den typiske centerguldsmed og et fra Margiela.
Ja, det er fint Sia, nu har du postet en lille smule mode, musikken kommer sikkert ind et eller andet med, men hvad med den der misantropi du så kækt flager med? Jeg nærer på ingen måde et generelt had til menneskeheden, men der er mange aspekter hvori mit romantiske forsimplede verdensbillede kommer til kort og ved gud jeg ligger dette for had. Der findes talrige eksempler og de skal skam nok bliver udbasuneret med jævne mellemrum. Modemæssige eksempler er der mange af – synet af Crocs, klipklappere eller MBT sko på utroligt smukke mennesker kan få min indre misantrop til at hvæse og kaste øjnene mod skyerne. Endnu mere blasfemisk bliver det med de mennesker, der ikke gider udskifte hælene på deres stilletter når de er slidt ned. Når de går kan man høre hælsømmene skratte imod asfalten og se selve stiletten stille og roligt forsvinde. Men ud over disse klassiske eksempler har jeg mange i baghovedet og de vil, med et vist glimt i øjet, blive udbasuneret i dette lille rum og i skal selvfølgelig være mere end velkommen til at føje jeres egne til.
Vi kan afslutte med et citat fra en af mine absolutte yndlingsbøger:
“There are few people whom I really love, and still fewer of whom I think well. The more I see of the world, the more am I dissatisfied with it; and every day confirms my belief of the inconsistency of all human characters, and of the little dependence that can be placed on the appearance of either merit or sense” (Jane Austen, Pride & Prejudice)
Så kom de endelig hjem – mine Church’s Ketsby Chelsea Boots. Jeg kommer til at bo i dem det meste af vinteren. Tror vi skal have lagt i ovnen til et længere indlæg om Church’s, der er et eller andet facinerende ved de gamle mærker der holder kvaliteten i hævd. Det er mit første par fra det klassiske engelske mærke og jeg ved allerede hvad det næste par skal være. Jeg mangler et par full brogues og Church’s Burwood vil helt klart gøre det for mig, spørgsmålet er bare om det skal være den sorte eller den flerfarvede…
Så sidder man midt om sommeren og overvejer hvilken frakke man gerne vil have inddraget i garderoben til vinter. Jeg vil selvfølgelig gerne have fat i den famøse Prada frakke med nitterne. Men, da det næppe bliver på tale, er jeg mere ude efter en taljeret mørkeblå eller lys grå frakke – trench coat style – med stor krave og dobbeltraddet. Problemet er bare jeg vil have en slouchy version – så Burberrys stive klassiske version går ikke. FUCK – jeg hader når jeg har fået en ide der kun kan realiseres med penge jeg ikke har/får. (Lanvin kan opfylde mine ønsker – I know…). Frakker er i det hele taget lidt af et svagt punkt for mig, ligesom sko… og blå bukser. Kan man få nok blå bukser?
Jeg er gloomy idag, så jeg har tvunget mig selv i et mere muntert outfit og skal ud og gå en lille tur – forhåbentlig hente nogen goodies på posthuset.
H&M t-shirt, Dries van Noten shorts og Acne cardigan
Jeg blev lettere irriteret den anden dag da jeg sad og læste i det nye Cover og faldt over en artikel om kvinder der bruger mandeparfymer hvor følgende sætning indgik “Det handler selvfølgelig ikke om at ligne en mand eller være maskulin …”. “Hvor rigidt”, tænkte jeg, mænd kan iført Rick Owens rende rundt i høje hæle og med flagrende gevandter og kvinder ligner jo netop mænd med kort hår, oxfords og bukser med læg (… og gud bedre!). Jeg må give Karl Lagerfeld ret i, som han så smukt udtaler det i min overskrift, at det er lettere ligegyldigt hvilket køn det er man ligner, så længe man har stil. Cover kan vist ikke klandres for at være særligt revolutionerende.
For så vidt jeg ved kommer disse sko ikke i en str 36. Men, jeg bøjer mig virkelig i støvet for Pradas brug af nitter denne vinter. Jeg er normalt ikke så punk, men Prada giver mig i denne sæson lyst til at iføre mig nitter fra top til tå.
Spillede koncert igår – ude hele dagen og hjemme igen sent i nat, jeg må indrømme jeg ligger på den lade side. Der blev taget billeder – så der kommer nok et stage-outfit op senere. Indtil da, må i tage til takke med dette moodboard, en beskrivelse af mig, som Young har været så sød at tage billederne til.
Vi kan starte den nye æra med et dagens – det hårde udtryk kommer af jeg så Harry Potter til aften, jeg vil ikke røbe for meget, men jeg fældede næsten en tåre.
Skjorte fra Acne.
Jeg bliver nødt til at gøre et helhjertet forsøg. Skabe et rum for det individuelle, prøve et par grænser af og se om der i det hele taget kommer en form for feedback. Vi kan jo blive ved med, som de æteriske forfængelige mennesker vi nu engang er, hårdnakket at fornægte at vi ikke bekymrer os om andres besyv, deres beundrende blikke eller hårde elevatorrutine. Men, vi er intet uden at have noget at spejle os i, så det vil være mit forsøg på forbinde mig til en omkringliggende verden.
Jeg vil betræbe mig på at skabe en blog der ikke bare rummer billeder fra inspirerende editorials og de nyeste highstreetfund, men til de nysgerrige bidrager med designteori, kommentarer og den inderlighed og dybde jeg selv savner i de fleste blogs der har været under mit granskende øje.