Jeg kaster stille op i munden af denne diskurs!
Sunday, August 15th, 2010I forbindelse med CFW kunne jeg ikke lade være med at læse/se flere interviews og artikler med andre dasnke modebloggere. I flere af disse medier kom bloggerne med udtalelser om, hvorfor lige deres blog er “the shit”. Disse udtalelser kunne bl.a. opsummeres til noget ala: ”vi giver vores umiddelbare udtryk og vurdering af en designers kollektion…“. Jeg skal være den første til at sige, at jeg elsker et godt review, men, hvis vi ligger det hele på et bræt, så er modebloggere jo sjældent grandiøse med et skriveredskab, og hvis så det pågældende review bliver kogt ned til “det er grimt!“, kan vi vist lige så godt lukke butikken og pakke vores habengut, for det er da synd at spilde folks tid på den måde. Jeg gætter på, vi bliver tiltrukket af shockværdien i at være de første, til at kritisere et før ellers elsket fænomen. Men … ja jeg sætter et ak og ve ind her … det bliver for trivielt. Det bliver som den moster der til enhver familiefest ikke kan fokusere på andet end dårligdom. Forklaringen er muligvis, at det er den sædvanlige teen-spleen der slår ind og man skal jo have lov at lade det løbe et eller andet sted. Men vi burde nok oftere stoppe os selv og spørge om hvad det egentlig er, vi kigger efter i en blog. Inspiration til at skabe en mening eller nogen der skaber den for os?
Som sidebemærkning holder jeg meget af, hvordan denne post får mig til at synes som et dejlig positivt menneske. Jeg var lige ved at skrive altomfavnende, men det er vist lidt for grænseoverskridende. Mine visdomsord er måske ikke gyldige i samme forstand som de omtalte mere udbredte modebloggere, da jeg ikke har den samme skare af læsere, men mit vid kan ikke lade være med at stille spørgsmåltegn ved kilden til deres succes.
Venner, jeg dåner, hvis jeg ikke snart får lov at læse en dannet dansk modeblog…
I post exclusively for the Danish readers on Danish blogs. I am terribly sorry for any discomfort this may cause and promise I will be more sensitive in the future.










