s i a b e a u

I forbindelse med CFW kunne jeg ikke lade være med at læse/se flere interviews og artikler med andre dasnke modebloggere. I flere af disse medier kom bloggerne med udtalelser om, hvorfor lige deres blog er “the shit”.  Disse udtalelser kunne bl.a. opsummeres til noget ala: ”vi giver vores umiddelbare udtryk og vurdering af en designers kollektion…“. Jeg skal være den første til at sige, at jeg elsker et godt review, men, hvis vi ligger det hele på et bræt, så er modebloggere jo sjældent grandiøse med et skriveredskab, og hvis så det pågældende review bliver kogt ned til “det er grimt!“, kan vi vist lige så godt lukke butikken og pakke vores habengut, for det er da synd at spilde folks tid på den måde. Jeg gætter på, vi bliver tiltrukket af shockværdien i at være de første, til at kritisere et før ellers elsket fænomen. Men … ja jeg sætter et ak og ve ind her … det bliver for trivielt. Det bliver som den moster der til enhver familiefest ikke kan fokusere på andet end dårligdom. Forklaringen er muligvis, at det er den sædvanlige teen-spleen der slår ind og man skal jo have lov at lade det løbe et eller andet sted. Men vi burde nok oftere stoppe os selv og spørge om hvad det egentlig er, vi kigger efter i en blog. Inspiration til at skabe en mening eller nogen der skaber den for os?  

Som sidebemærkning holder jeg meget af, hvordan denne post får mig til at synes som et dejlig positivt menneske. Jeg var lige ved at skrive altomfavnende, men det er vist lidt for grænseoverskridende. Mine visdomsord er måske ikke gyldige i samme forstand som de omtalte mere udbredte modebloggere, da jeg ikke har den samme skare af læsere, men mit vid kan ikke lade være med at stille spørgsmåltegn ved kilden til deres succes.

Venner, jeg dåner, hvis jeg ikke snart får lov at læse en dannet dansk modeblog…

I post exclusively for the Danish readers on Danish blogs. I am terribly sorry for any discomfort this may cause and promise I will be more sensitive in the future.

Current 93 – Mockingbird. Having the good sunday blues with espresso, port and cigarettes…

Fashion has been pushed away a bit.

Bøger. Ja nu ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal skrive. Det ligger i ordet. Jeg kan enormt godt lide at eje bøger, lugte til bøger, læse bøger, finde nye bøger og genlæse bøger igen og igen.

Forleden var jeg inde og hente : Thomas Bernhard – Frost, Trakl – To the Silenced – Selected Poems, Ermanno Cavazzoni – Eksemplariske idioter og en Moleskine rejsebog om Paris. Jeg værdiger meget at have en bog at nedfælde butikker, outlets, restauranter,cafeer og bare små tips til hvilken tur man skal gå rundt i byen i. Jeg har det med at skrive det på små lapper, og små lapper de bliver væk, for jeg har mange små lapper og der kommer flere lapper, hver gang jeg kommer hjem fra et eller andet sted.

Der er lidt flere bøger i bunken. Den bog jeg har læst flest gange: Lermontov – A Hero of Our Time, Den bog jeg senest har lukket: Dostojevskij – Kældermennesket, Den bog der altid ligger på mit natbord, hvis jeg lige skal læse mit yndlingsafsnit: Pessoa – Rastløshedens Bog, Den fineste bog jeg har: Gogol – Døde Sjæle. Jeg har ikke en yndlingsbog, det er meget svært at have, men som i måske har luret, har jeg en stor kærlighed til russere.

Det var lidt off-topic, jeg tror jeg prøvede at give et billede af mig selv - var det helt slemt?

Books… I lost my line. It is all implied in the word book. I really like to own books, smell books, read book, find new books and re-read books again and again.

Yesterday I got: Thomas Bernhard – Frost, Trakl – To the Silenced – Selected Poems, Ermanno Cavazzoni – EksemplariskeIdioter ( has not been translated into English) and a Moleskine travel diary on Paris. I like to have a book where I can collect notes on shops, outlets, cafes, restaurants and walking routes around the city. I normally just have all the little notes and the notes disapear because there are to many notes lying around.

There are more books in the pile. The book I have re-read the most times: Lermontov – A Hero of Our Time, The book I have just closed is: Dostoyevsky- Note from Underground, The book that always is on my nightstand in case I want to read my favourite passage: Pessoa – The Book of Disquiet, The most pretty little book I got: Gogol – Dead Souls. I do not think it possible to have a favourite book, but as you might have observed – I do love the Russians.

This post was a little off-topic. I think I would like to give you a wider perspective on Sia. Was it lost?

Undskyld… Jeg skulle til, at komme med mit sureste opstød om den danske blogsfære her til dato, men mine finere fornemmelser fangede mig og jeg vil gemme det, til jeg har artikuleret det vel. I stedet kan i se min nye hat – den har nok ikke helt samme underholdningsværdi, men fin det er den.

Sorry… I was about to went my spleen against the danish blogosphere here, but my finer feelings caught up with me. I will save it until it is well articulated. Instead you can see my new hat, I guess it does not have the same entertainment value but it is pretty.

I got the blue one from My Bob – use your head.

Krise er vist et af hovedbegreberne i min tilværelse lige pt. En af de største kriser er dog mit hår. Jeg har gået med hat de seneste uger, hver eneste gang jeg har bevæget mig udenfor, simpelthen fordi mit hår er fuldstændig … ude i hampen. Jeg har noget meget meget genstridigt hår og det har, ligemeget hva fanden jeg har gjort, mest af alt simuleret et pindsvin. Jeg skal så endelig til frisøren imorgen, frisøren kan dog ikke klippe længde i ens hår… desværre. Men det kan vist kun blive bedre selvom jeg ikke har nogen ide om hvad jeg vil have. Hjælp…

Mht. billedet. Nej, jeg er faktisk ikke beruset. Jeg savner bare mit lange, let krøllende, pandehår.

I think that the word crisis has been in most of my “headlines of my life” in these times. One of the biggest crises though, are my hair. I haven’t been able to control it at all, it has been in some kind of hedgehog-state of mind, in the last couple of weeks and I have been forced to wear a hat every day. Tomorrow I am going to my hair stylist, I truly hope that he can help me, just a bit, I do need help… I have no idea of what to do with it.

Regarding the picture, no I am not drunk… I just miss my long curly-like bangs.

“Klæd dig efter din kropstype”… Jeg brækker mig over de konstante artikler i diverse mode og dameblade, der prøver at fortælle hvad du skal gå i, afhængig af om du så er et æble, pære, banan eller ja… vandmelon vel sagtens. Jeg har lige læst en bog om de gamle couture huse, hvor det var designeren der bestemte hvad du skulle bære, alt efter hvad der passede til din krop. Jeg ville have følt mig tabt. Jo jeg kæmper en kamp hver eneste dag, for at parre min krop med mit valg af “stil”. Jeg har en ret… jeg er modeleret til at få børn og tiltrække mænd… store bryster, brede lår ( ohh jeg har en indædt kamp mod dem) og en røv er der også. Problem ligger jo så i, at jeg jo så gerne vil gå androgynt klædt og dertil ville en rektangulær krop egentlig være mere passede og langt nemmere. Men den drøm vil jo ikke ske lige pludseligt og det virker lettere latterligt at begynde at hade min krop, eller følge de tidligere nævnte artiklers regler for hvad jeg skal gå i, afhængig af hvilken frugt jeg imiterer. Så… jeg kæmper. Minimizer Bh’er, prøve at finde den pasform på bukser der giver plads og kæmpe med at finde skjorten der ikke efterlader et gabende hul ( jeg har ofte ville strangulere den person, der har gjort at mange skjorter, kun passer en bh-størrelse a-b). At klæde sig efter sin kroptype kan rende mig – jeg vil gå med, hvad jeg har lyst til og som passer min æstetik, men selvfølgelig vil jeg gøre det klædeligt.

“Dress for your body type”. I litterally hate the subject, and it constantly runs in the magazines. I just read in a book about the old couture houses that the designer decided what suited you and your body… jeeez I would have been lost in that approach! I have a battle every day pairing my choise of “style” with my body. I have a quite… I am made to have babies and attract men… I have large breasts, thighs (ohh god I fight with those) and I also have an ass. The problem is… I like to dress androgynous, I would love my body to be like a slim rectangular brick… no bumbs, lumps or convenient handles … just a plain iron board – but I have figured out a long time ago that that won’t happend! It seems quite stupid to start hating my body or try to find the fruit in the basket that decribes my bodytype and start wearing dresses that show of those lovely lumps in the best way… so I fight! Minimizer bras to fit the shirts ( I have at several occasions wanted to strangle the person who make shirts that only fits breasts size a-b … if you want to avoid that gaping hole …) finding the pants that allow room for the thighs and ass and so on. Body types screw you – I will wear what I want to… but of course I will regard what is becoming.

Jeg har mistet inspirationen pt. Jeg har ingen ide om, hvad jeg skal tage på, når jeg står op om morgenen og det irriterer mig, at jeg ikke ved, hvad det skyldes. Der er ligesom ikke noget der er rigtigt, men jeg ved ikke hvad der er rigtigt – IHH det er irriterende. Anyway – den her trøje inspirerede mig en smule og den gav mig et skrift i en retning, om det er den rigtige ved jeg så stadig ikke. Men … jeg tror, jeg vil starte med at få mit hår sort igen…

I have lost my inspiration at the moment. When I get up in the morning I have no idea what to wear and it annoys me that I do not know the cause to this dull period. Nothing feels right, I do not even know what would feel right! But in the midst of boredom and hopelessness, this knit inspired me a little and made me go in a direction – I just don’t know if it is in the right one. I think I need to go black again.

Tog dette cheesy billede i nat i metroen.

Absolute cheesyness

Jacket: Kris Van Assche, Cardigan: Margiela, Top: H&M, Pants: Acne and Boots: Hope

Is “The Catorialist” – Why? I can’t live without cats …and the creator of this blog can be easily guessed.